tankevirke tryksager web media skiltning instore emballage messer grafisk hosting
business to business business to consumer business to retail retail to comsumner

Har du optimal tiltrækningskraft?

Når vi taler om at udvikle eller øge en virksomheds "Brand", oversætter vi det til: "Din virksomheds tiltrækningskraft". Jo mere attraktiv din virksomhed eller produkt(er) er for dine potentielle kunder, jo større Brand Value har du. Din tiltrækningskraft måles på flere områder, som er illustreret i vores model Tiltrækningskraft.

Alle virksomheder vil naturligvis gerne være kundens foretrukne. At skabe og vedligeholde et stærkt brand eller et velkendt varemærke, kan være et afgørende værktøj til at forbedre din virksomheds konkurrenceposition og dermed øge salget af det produkt eller de services, du leverer.

Et stærkt brand kan betyde, at du kan tillade dig at tage en bedre pris for dit produkt eller din service, da du i kraft af brandet adskiller dig fra dine konkurrenter. Du konkurrerer ikke kun på pris eller kvalitet, men på den samlede sum af faktorer, der afgør om du er en vinder.

Det er oplagt at tro, at brands kun er noget for store virksomheder. Men det er ikke tilfældet. Tværtimod har alle virksomheder et langt større behov for at skille sig ud fra mængden, da de ofte også har mange flere konkurrenter end de store virksomheder. Tænk f.eks. på, hvor mange restauranter i et område, der kæmper om kundernes ønske om en god middgasoplevelse. Eller tømrervirksomheden, der kæmper om at vinde ordren på opstilling af et nyt køkken.

Når du skal opbygge og vedligeholde dit brand, skal du fokusere på, hvad dine kunder ønsker, og hvordan du kan levere det. Du skal være konsistent i den måde du håndterer kunderne på, så du altid kan leve op til dit løfte.

Hvad er et Brand?

Et brand er ikke ”bare” et varemærke. Et stærkt brand giver potentielle kunder en fornemmelse for, hvad de køber, inden de køber det, fordi der knytter sig nogle forventninger og følelser til brandet. Gennem dit brand ”lover” du dermed kunden noget ekstra og din forpligtelse er at "levere varen". Et velkendt brand gør derfor beslutningen tryg og nemmere for kunden. Det skyldes, at kunderne stoler på stærke brands, fordi de ved, hvad de kan forvente af dem.

Du skaber et brand ved at knytte nogle værdier til dit produkt eller din service. Værdierne kan formidles på mange måder – det kan f.eks. gøres ved direkte eller indirekte at fortælle en historie om din virksomhed eller dit produkt – en historie der sætter dine ”brandværdier” i spil. Tænk f.eks. på, hvad du køber, når du lægger en liter økologisk mælk eller æg fra fritgående høns i indkøbsvognen. Det er ikke bare mælk eller æg. Du køber en livsstil og en historie om bæredygtighed eller sunde og glade dyr i et naturligt miljø.

Hvad vil kunderne have?

Du skal naturligvis få dine brand-værdier til at stemme overens med kundens behov. Hvad driver kunderne? Hvad får dem til at købe? Det er sjældent kun prisen eller selve produktet, der bestemmer, hvorfor kunderne handler dér, hvor de gør. Der er mange faktorer involveret.

Det er derfor en rigtig god idé at spørge eksisterende kunder om, hvorfor de er kunder hos netop dig. Du bør også spørge potentielle kunder om, hvad der er afgørende i deres købsbeslutning. Det er vigtigt for, at du kan udvikle din forretning og for at du kan opbygge og vedligeholde dit brand.

Hvis dine brandværdier stemmer overens med eksisterende og potentielle kunders behov, så har du fundamentet for et godt brand. Hvis ikke, bør du enten redefinere de fordele, du fremhæver, eller den målgruppe, du henvender dig til.

Det er også en god ide at spørge dine medarbejdere om, hvad de synes du og din virksomhed står for. Hvad er det for værdier, der gør din virksomhed til en god arbejdsplads? Hvad synes dine medarbejdere kendetegner de produkter eller de services, som virksomheden leverer?

Vedligehold dit Brand

Et brand kan leve evigt, hvis det vedligeholdes i overensstemmelse med kundernes behov og forventninger. Kunderne forandrer sig, så det må dit brand også. Det kan også være, at du vil ind på et nyt marked eller henvende dig til en ny målgruppe. Spørg dig selv, om du kan gøre mere for at imødekomme kunderne? Har markedet ændret sig? Skal du ændre på dine produkter eller din markedsføringsstrategi?

Når du frem til, at det er på tide at ændre noget, så pas på med bare at bygge ovenpå det gamle. Gå hellere tilbage til start. Stil dig selv det samme spørgsmål igen: Hvordan møder din virksomhed og dens produkter kundernes behov? Hvad står din virksomhed for?

Ti råd til din Branding

• Fokuser på, hvilke problemer din virksomhed løser for dine kunder.

• Tag selv styringen over dit brand.

• Vær ærlig. Hvis du ikke selv tror på dit brand, vil andre heller ikke gøre det.

• Hold det enkelt. Prioriter dine brandværdier.

• Vær konsistent og konsekvent. Dine kunder skal opleve alle aspekter af din virksomhed og alle møder med din virksomhed, som en helhed.

• Vær grundig. Gennemgå alle mulige kontakt- og berøringsflader med kunder/leverandører m.m. med henblik på at styrke dit brand.

• Involver dine medarbejdere, og inddrag dem eventuelt i formuleringen af dine brandværdier. De er meget vigtige for din virksomheds image, da de repræsenterer dit brand i forhold til kunderne.

• Kommuniker dit brand. Vær sikker på, at alt markedsføringsmateriale understøtter dit brand. Hvis du har et logo, så brug det overalt.

• Prøv at leve op til, og bestræb dig på at overgå dit brand. Hvis du fejler én gang, kan konsekvenserne være uoprettelige.

• Vedligehold dit brand. Kig efter muligheder for at lave forbedringer. Du bør ikke tøve med at ændre dit brand, hvis ændringen afspejler udviklinger på dit marked.

 


Hagsholm Grafisk ApS | Randersvej 16 | Hammershøj | DK-8830 Tjele | Tel +45 86 45 17 66 | Fax +45 86 45 10 02 | info@hagsholm.dk