|
|
Hvad er et CMS system?Et Content Management System giver dig mulighed for selv at styre en stor del af indhold og funktionalitet på dit website. Et website er bygget op af tre elementer; programmet, designet og indholdet. Når du anvender et cms, betyder det, at program og design ligger fast mens indhold i form af tekst og billeder kan redigeres af brugeren. Et Content Management System gør det dermed muligt for enhver at tilføje nye funktioner, sider, menupunkter, billeder m.m. på virksomhedens website. De fleste cms'er er bygget op i moduler, således at brugeren kan tilpasse sit cms efter behov og omfang. Eksempelvis tilvalg af nyhedsbreve, kontaktformular, gæstebog, blog osv. Alt foregår i CMS'et, hvor man redigerer sit indhold og vælger sine funktioner med øjeblikkelig effekt på virksomhedens website. Som bruger er det ikke nødvendig at have særlige IT-kundskaber, da CMS'ernes brugerflader bliver bedre og bedre. Brugervenlighed er et af de væsentligste konkurrenceparametre blandt CMS-udbyderne. Content Management Systemet installeres oftest på en server i et hostingcenter, hvilket gør det muligt at bruge systemet fra hvilken som helst computer, der er koblet på Internet. Det giver en frihed og fleksibilitet, og samtidig sikkerhed for høj oppetid og at det løbende foretages back-up. |
![]() |
|
Hagsholm Grafisk ApS | Randersvej 16 | Hammershøj | DK-8830 Tjele | Tel +45 86 45 17 66 | Fax +45 86 45 10 02 | info@hagsholm.dk |